Krop og bevægelse

I Børnehuset Blæksprutten vil vi arbejde for og bestræbe os på at:
- Alle børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse.
- Alle børn oplever forståelse og respekt for andres grænser igennem aktiv deltagelse i fællesskaber
- Alle børn udvikler og styrker deres fin- og grovmotorik såvel i fri leg som ved tilrettelagte aktiviteter.
- Alle børn får erfaringer med bevægelse og udvikling af alle sanserne, med mulighed for at fordybe sig i kropslige aktiviteter.
- Vi har en kostpolitik, som giver børnene en forståelse for sund kost og dennes betydning for deres fysiske velvære.

Midler/metoder:

Grovmototik
- Hver afdeling har en legeplads, hvor børnene kan cykle, hoppe, løbe, kravle, gynge, rutche, klatre, vippe, køre på rulleskøjter o.s.v.
- Vi har pude rum, hvor børnene kan tumle, hoppe, klatre i ribber m.m.
- Vi har en sal, hvor vi laver musik, rytmik og andre regellege ( nye som gamle ) , øvelser og baner til motoriske udfordringer, kryber, kravler løber ruller, slår koldbøtter, spiller bold, spiller hockey, hopper på en stor hoppepude og i det hele taget bare leger og bevæger os.
- Vi tager meget på ture i skoven og ud af huset, går på fortove, færdes i ujævnt terræn i skoven og andre steder, kravler, klatrer o.s.v.
- Vi danser og hopper til musik og er én gang om året til Nytårsrock

Finmotorik
- Børnene lærer selv at tage tøj og sko af og på - både det alm. tøj og overtøj.
- Vi laver mad sammen - både varm mad, hvor der skal snittes og skæres og "smør selv", hvor børnene selv smører nogle fantastiske kreative madder. Børnene deltager også v. udskæringen af frugten om eftermiddagen.
- Vi bager boller og kager
- Børnene vasker fingre, tørrer sig, hælder selv mad på tallerkner, hælder vand fra kanderne o.s.v.
- Vi bygger med lego og dublo, stabler træklodser og sætter Geo-Mac sammen.
- Vi tegner, maler, leger med saltdej og ler, klipper og klistrer.
- Vi laver perlepladder, perle-halskæder, puslespil m.m.
- Vi hamrer, saver, snitter og sømmer på træværkstedet